Translate

lørdag den 19. maj 2012

Ventilation & Udluftning

Hvis du har problemer med varme i dit grorum, kan det blive nødvendigt at installere noget ekstra ventilation og udsugning. Det vil det typisk være, hvis du benytter en HPS lampe på mere end 250 watt, og dit grorum er lukket hele dagen. F. eks hvis du dyrker i et skab hvor døren af den ene eller anden grund ikke kan stå åben ind i mellem.

Der er mange muligheder for at lave bedre ventilation, og med lidt fantasi kan man let finde en løsning der ikke behøves at være særligt dyr.
Det du skal finde ud af, er sådan set bare at få den varme luft ud, og noget kold luft ind.

Eftersom varm luft automatisk vil søge opad i et hvilket som helst rum, er det simpleste du kan gøre at montere en form for udsugning i toppen af dit groskab, og en eller anden form for indsugning i bunden.
Udsugningen bliver nødt til at være en form for ventilator/luftpumpe, indsugningen kan være en ventilator/pumpe, men kan også bare være et hul i skabet. Den mængde luft du suger ud, skal nok blive erstattet af køligere luft der suges ind af sig selv.

Hvis du sætter det hele op i et rum der er meget varmt, kan det være nødvendigt at montere nogle rør der kan hente kold luft lidt længere væk fra, og måske vil det også i nogle situationer være en god idé at lade den luft der suges ud blive ledt igennem et rør og blive blæst ud et andet sted? - Denne luft kan have en meget karakteristisk duft af cannabis, så alt efter hvor godt du vil skjule dit grorum må du overveje dette.

Hvis du ikke har overvældende temperatur problemer, er det ofte nok bare at købe en simpel ventilator (som man f. eks bruger i badeværelser og lignende), og montere den i toppen af dit skab.
En sådan kan skaffes ret billigt i de fleste byggemarkeder, og de har som regel også ekstra tilbehør i form af rør mv.

Herover : Simpel ventilator til omkring 200 kroner
Der findes mange modeller og størrelser af ventilatorer, og hvilken en du skal vælge, afhænger selvfølgeligt af hvor stort dit grorum er.
Spørg din forhandler, eller kig på de forskellige ventilatormodeller, og find en der passer.
På pakken står der hvor meget luft ventilatoren kan suge ud i minuttet, hvor meget du har brug for afhænger selvfølgeligt af hvor varmt der er.

Overgrows FAQ anbefaler at bruge en ventilator der kan skifte hele mængden af luft i dit grorum ud 2-3 gange pr. minut eller højere, men jeg har set flere eksempler på folk der klarer sig med mindre.
Hvis du kan skaffe en ventilator der kan skifte luften omkring en enkelt gang i minuttet vil det ofte være tilstrækkeligt.
Inden du går i gang med at købe ind, så mål dit grorum op, og regn lidt på det.


Hvis du virkeligt vil gøre noget ved udsugningen, kan du anskaffe dig et eller andet at lukke din lampe inde i. Det er jo lampen der genererer al varmen, og hvis denne lukkes inde i f. eks. et glasrør, hvorigennem luften suges ud, kan du virkeligt sænke temperaturen i dit grorum drastisk. Det indebærer endvidere den fordel, at du vil kunne placere din lampe meget tæt på planterne, og således udnytte den endnu bedre.
Flere forhandlere sælger den såkaldte "Cool-tube", der netop er et sådant rør.
Hos den tyske forhandler Hanfburg , kan du købe et komplet sæt med både cooltube, pærer, reflektor og ballast, og du kan også købe cooltube for sig selv.



Jeg har desværre aldrig selv haft råd til at købe et, men jeg har hørt meget godt om det.
Hvis du er lidt teknisk anlagt, kan du måske selv lave noget lignende, selve konstruktionen er ikke så indviklet, og du kan finde en detaljeret beskrivelse af hvordan du evt. kunne gøre her :
http://www.overgrow.com/edge/showthread.php?threadid=241946&perpage=15&pagenumber=1

Hvis du dyrker i et skab i et nogenlunde velventileret rum, kan du dog komme meget langt med en helt simpel ventilator, så inden du investerer en større formue på udsugnings grej i en eller anden growshop (og det er altså lidt dyrt desværre), anbefaler jeg på det kraftigste at  du besøger din lokale silvan/bauhaus eller hvad i nu har, og kigger på hvad de kan tilbyde. Du kan som regel købe rimeligt effektiv udsugning+rør+tilbehør for under 1000 kroner disse steder. I en growshop løber det ofte op i mange gange dette beløb.
Der er en del forhandlere på internettet der sælger en  vvs og gør det selv grej, og de har også et rimeligt sortiment af ventilatorer og tilbehør. En af de bedre (og billigere) forretninger kan findes påhttp://www.lavprisvvs.dk/shop/

1 kommentar:

  1. De små blomster der kommer på stilken af hanner kan de istedet kun komme i toppen

    SvarSlet