Hvis du har din egen have, har du måske allerede en kompost bunke? - Ellers var det nok en god idé at lave en.
Kompost er godt for jorden, giver den en bedre struktur, og indeholder samtidigt alle de nødvendige næringstoffer, der frigives langsomt over en lang periode i den jord komposten blandes med.
Kompost kan i øvrigt bruges mange steder i haven. Mellem buske og stauder, i køkkenhaven, blandet med jord i krukker eller som et tyndt lag på græsplænen.
Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen.
Der lever en masse smådyr i komposten, og de er alle til stor gavn for jorden, og samtidig kan du også ændre hele din livsstil til rendyrket øko-bevidsthed, da du kan bruge en stor del af dit almindelige affald til at lave kompost af : Blomster, brødrester, frugt, grøntsager, kaffegrums med filter, kagerester, kartoffelskræller, kerner, kornprodukter, køkkenrulle, nøddeskaller, pap og papir (uden tryk), pasta, potteplanter, ris, strøelse fra mindre kæledyr, teblade med filter og æggeskaller)
Det meste affald fra haven kan ligeledes bruges : Hækafklip, visne stauder, ukrudt, blade og affald fra køkkenhaven kan laves til en god kompost.
Syge planter, ukrudtsfrø og levende rødder af rodukrudt bør ikke komme i komposten. Sygdomskim og ukrudt kan godt overleve i komposten og spredes dermed senere i haven. Kattegrus er også betænkeligt, da det kan indeholde parasitter, der ikke med sikkerhed dør i komposten.
Rodukrudt som f.eks. kvikgræs og havepest kan du lægge til tørre på græsplænen, inden det kommes i komposten. Ukrudt, der har dannet frø, kan lægges til tørre på græsplænen og sønderdeles sammen med græsset. Du kan også komme det i en sort plastpose og lade ukrudtet ”koge” i solen.
Byg en kompostbeholder
Har du en have, har du også plads til at lade haveaffaldet ligge i et hjørne. Vil du gerne have det til at se lidt mere ordentligt ud, kan du købe eller selv bygge en kompostbeholder til haveaffaldet.
Haveaffaldet bliver langsomt til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Hvis du vander affaldet en gang imellem og evt. tilsætter lidt gødning, kan du få omsætningen til at forløbe hurtigere
Du skal starte med et lag kviste og små grene i bunden og derefter lægge affaldet på efterhånden, som du har noget. Skal bunken være praktisk at håndtere, bør den ikke være mere end ca. en meter høj og to meter bred. Start eventuelt en ny bunke til næste år.
Kompost er godt for jorden, giver den en bedre struktur, og indeholder samtidigt alle de nødvendige næringstoffer, der frigives langsomt over en lang periode i den jord komposten blandes med.
Kompost kan i øvrigt bruges mange steder i haven. Mellem buske og stauder, i køkkenhaven, blandet med jord i krukker eller som et tyndt lag på græsplænen.
Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen.
Der lever en masse smådyr i komposten, og de er alle til stor gavn for jorden, og samtidig kan du også ændre hele din livsstil til rendyrket øko-bevidsthed, da du kan bruge en stor del af dit almindelige affald til at lave kompost af : Blomster, brødrester, frugt, grøntsager, kaffegrums med filter, kagerester, kartoffelskræller, kerner, kornprodukter, køkkenrulle, nøddeskaller, pap og papir (uden tryk), pasta, potteplanter, ris, strøelse fra mindre kæledyr, teblade med filter og æggeskaller)
Det meste affald fra haven kan ligeledes bruges : Hækafklip, visne stauder, ukrudt, blade og affald fra køkkenhaven kan laves til en god kompost.
Syge planter, ukrudtsfrø og levende rødder af rodukrudt bør ikke komme i komposten. Sygdomskim og ukrudt kan godt overleve i komposten og spredes dermed senere i haven. Kattegrus er også betænkeligt, da det kan indeholde parasitter, der ikke med sikkerhed dør i komposten.
Rodukrudt som f.eks. kvikgræs og havepest kan du lægge til tørre på græsplænen, inden det kommes i komposten. Ukrudt, der har dannet frø, kan lægges til tørre på græsplænen og sønderdeles sammen med græsset. Du kan også komme det i en sort plastpose og lade ukrudtet ”koge” i solen.
Byg en kompostbeholder
Har du en have, har du også plads til at lade haveaffaldet ligge i et hjørne. Vil du gerne have det til at se lidt mere ordentligt ud, kan du købe eller selv bygge en kompostbeholder til haveaffaldet.
Haveaffaldet bliver langsomt til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Hvis du vander affaldet en gang imellem og evt. tilsætter lidt gødning, kan du få omsætningen til at forløbe hurtigere
Du skal starte med et lag kviste og små grene i bunden og derefter lægge affaldet på efterhånden, som du har noget. Skal bunken være praktisk at håndtere, bør den ikke være mere end ca. en meter høj og to meter bred. Start eventuelt en ny bunke til næste år.
| Hvis du har lidt håndelag, kan du let selv bygge en kompostbeholder af træ med 2 eller 3 rum, der hver er ca. 1 kubikmeter. Så er der et rum, der kan bruges til at samle affald i, et til komposteringen og evt. et til den færdige kompost. Til formålet bør du vælge lærk, tuja eller eg, der har en god holdbarhed uden at være imprægneret. |   Byg selv en beholder til haveaffaldet. Rummene skal være ca. 1x1x1 meter. Brændestykker eller mursten på højkant i bunden af beholderen sikrer luft til komposten. |
Det er vigtigt, at beholderens sider er nogenlunde tætte, derfor skal brædderne næsten støde op til hinanden.
De tætte sider sikrer en bedre omsætning af affaldet. I de mere åbne beholdere kan det være svært at holde affaldet fugtigt, og derfor går omsætningen langsommere.
Haveaffaldet bliver stille og roligt omsat til kompost, men ved at skabe ekstra gode betingelser for mikroorganismerne, kan du sætte yderligere skub i omsætningen:
Rigtig fugtighed
Affaldet i kompostbunken eller beholderen må hverken være for vådt eller for tørt. Især om sommeren skal du være opmærksom på, om komposten trænger til at blive vandet. Er komposten for tør, går omsætningen meget langsomt. Du kan også holde komposten fugtig ved at blande med friskt, grønt affald fra køkkenhaven, hækafklip og små mængder friskt græs. I regnfulde perioder kan du med fordel dække komposten til, så den ikke bliver for våd.
Findel affaldet
Uanset hvilken metode, du vælger til at kompostere haveaffaldet, går det hurtigst, hvis du findeler affaldet inden komposteringen. Til det formål er en god beskæresaks og en lille økse med en huggeblok rar at have. Klip eller hak kviste og grene i små stykker. Har du i en periode meget haveaffald, kan det være en god idé at leje en kompostkværn, eventuelt sammen med naboerne. En sådan kværn er meget effektiv og kan på kort tid forvandle store mængder haveaffald til træflis.
Når du findeler affaldet, bliver det nemmere for smådyr og mikroorganismer at komme til at omdanne affaldet til kompost.
Omstikning
Det er en god idé at blande affaldet godt sammen. For meget affald af én slags kan klaske sammen i tætte lag, der hindrer luftens adgang. Vil du blande affaldet rigtigt godt, kan du en gang imellem stikke bunken om. Det gør du ved at grave al indholdet ud af beholderen, blande det og lægge det tilbage igen. Har du bygget en beholder med flere rum, skal du bare flytte affaldet fra det ene rum til det andet. Komposterer du i bunke, kan du flytte affaldet over i en ny bunke ved siden af den gamle.
Har du en kompostbeholder med to rum, er det let at stikke komposten om. Flyt indholdet fra det ene rum over i det andet og bland godt.
Kompostering med orme
Kompostorme er en art regnorm, der kan omsætte store mængder grønt affald på kort tid. De trives bedst ved en temperatur på 15-25 grader og har det derfor fint i en kompostbunke. Ormene kan ikke klare sig i almindelig havejord og dør også, hvis det fryser eller bliver meget varmt i komposten. Ud over at omsætte affaldet sørger de for at skabe luft i komposten med deres gange, så mikroorganismerne får den nødvendige ilt.
Du kan købe kompostorme i større byggemarkeder/havecentre, eller bestille dem hos http://www.solsikken.dk.
Varme i komposten - kvikkompostering
Kvikkompostering er en metode, hvor en større mængde grønt affald omsættes hurtigt. Start med et luftigt lag kviste i bunden. Ovenpå lægges lagvis findelte planterester, dernæst gødning (dyre- eller kunstgødning) eller omsat kompost og til sidst et tyndt lag jord. De næste lag opbygges på samme måde. Hvert lag vandes.
Til sidst dækkes bunken med et stykke plast eller presenning. Har bunken den rette fugtighed, vil temperaturen stige til ca. 60 grader i løbet af få dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar