Translate

lørdag den 19. maj 2012

Lys & Strømforbrug


Inden du investerer i alt for omfattende udstyr og lamper, var det måske en god idé at gøre sig lidt overvejelser om hvor mange penge du vil bruge på projektet løbende. HID lamper bruger en del strøm, og dette skal du selvfølgeligt være opmærksom på.

Du betaler et beløb til dit lokale elværk, for hver eneste KW (1000 watt) du bruger, typisk i størrelsesordenen 1,25-1,50 lidt afhængig af hvor du bor i landet. Prisen er pr 1/7 2003  1,39 kr/Kwh her hvor jeg bor.

En 400 watt HPS koster således 0,556 kroner for hver time den er tændt (0,4 X 1,39), altså lidt over 10 kroner om dagen hvis den er tændt i 18 timer, og 6,67 kroner om dagen når den er tændt i 12 timer. Hvis du bruger f. eks sun/t agro eller lignende, er strømforbruget en smule højere, da disse pærer i virkeligheden forbruger omkring 430-450 watt.

En måneds vegetativ vækst under 400 Watt HPS (18 timer) koster således ca. 310 kroner, og en måneds blomstring under 400 Watt HPS (12 timer)  ca. 207 kroner. Med sun/t og lignende, vil det blive endnu en smule dyrere.

To måneders vegetativ vækst + to måneders blomstring, løber altså op i ca. 1034 kroner.

Det er jo ikke helt billigt, så det er en god idé at udnytte den plads man dyrker på så godt som muligt.
F. eks er det dumt kun at blomstre 2 planter, hvis der nu kunne være plads til at blomstre 4. - Disse overvejelser er gode at gøre inden man går i gang, og det er tit en god idé at plante lidt flere planter end man lige tror man har plads til. En eller to mislykkes måske. Det er aldrig helt til at vide hvor mange hanner man får, og man kan jo altid smide en plante eller to ud hvis man nu ikke har plads nok. Eller stille dem i en vindueskarm eller noget lignende.

Strøm er dyrt, som du kan se, så det kan virkeligt betale sig at tænke sig om.
Kan planterne stå udenfor noget af tiden? - Så er der faktisk mange penge at spare, og så længe planterne er meget små, gror de faktisk fint under en mindre lampe eller lysstofrør.

I det store hele er det dog ikke så dyrt synes jeg, for selvom du måske bruge 1000 kroner på strøm på 4 måneder, og investerer yderligere 1000 kroner i udstyr til at starte op med, er de hurtigt tjent ind på det du dyrker.
Du kan let producere 3-400 gram tørret, førsteklasses kvalitets skunk på et areal på omkring en kvadratmeter for disse penge og med dette udstyr, så det er jo en uhyggeligt lav pris pr. gram hvis man tænker over det. 
Hvis du ikke selv kan overskue at regne dit strømforbrug ud, er der et smart værktøj på overgrow.com til atudregne prisen for dit strømforbrug . Priserne er godt nok angivet i cent og dollars, så du skal altså finde ud af Kilowatt prisen der hvor du bor, og konvertere den til cents. Aktuelle dagskurser kan findes her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar