Menu-kort fra hollandsk coffeeshop: Dutch Cannabis Coffeeshop WW Indica Haarlem koudenhorn 58, Netherlands.
mandag den 21. maj 2012
Menu-kort.
Menu-kort fra hollandsk coffeeshop: Dutch Cannabis Coffeeshop WW Indica Haarlem koudenhorn 58, Netherlands.
Harlem Diesel.
2x Harlem Diesel...
Plantet samme dag, fruen til venstre er en klon - og fruen til højre er plantet med frø.
Plantet samme dag, fruen til venstre er en klon - og fruen til højre er plantet med frø.
22 tubes of 5ml 20% medical cannabis oil disolved in 80% hemp oil.
22 tubes of 5ml 20% medical cannabis oil disolved in 80% hemp oil.
søndag den 20. maj 2012
Weed Grow på Lav Budget.
Du bliver først og fremmest nødt til at have nogle frø. Min personlige mening er at det ikke er her du skal/kan spare på pengene. Køb en pose frø til en 2-300 kroner for at være sikker på ordentligt resultat.
Dernæst skal du have fat i 5 træplader af en OK tykkelse. (Find dem evt. på lossepladsen)
Disse plader skal sømmes sammen til en firkant hvor den sidste plade bliver brugt som "loft".
(Søm kan købes i Silvan fra 17 kroner og op efter. )
Nu skal rummet males hvidt, overalt indvendigt i "kassen".
(Dette kan gøres fra 100 kroner. og op efter.)
Dit lys vil jeg ikke anbefale at spare på heller. Anbefaler 4x 30 watts 2700k.
(Herunder vil jeg mene at det er forsvarligt at smide 4 lowryders ind i "kassen".
Overvej at der vil komme lugt-gener, (evt. hvis du bor i lejlighed) til her kan du købe et aktivt kulfilter
der vil tage det værste af lugten.
Nu skal du til at blande din jordblandning. Her vil jeg anbefale Pottemuld og Leca i forholdet:
Pottemuld 70% og Leca 30%.
Du kan plante dine planter i 40 cl. plastikkrus for ca. 30 kroner.
Jeg vil anbefale at klistre gaffa-tape rundt om krusene da plantens rødder på et tidspunkt vil kigge frem
og dermed måske beskadiget af lyset.
(Gaffa-tape ca. 25 kroner)
Få nu dine frø til at spire ved at lægge dem mellem 2 stykker våde servietter imellem to tallerkner.
Når frøene spire, putter du din jordblanding i plastik krusene og sår spiren.
(Husk at vende spiren nedad og frø-skallen opad, da det så er lettere for spiren at grave sig ned i jorden)
Begrav dine frø ca 2 cm. nede i jorden. (Lav et hul med fingeren)
Vand en gang for at sætte spiren igang.
Dernæst skal du have fat i 5 træplader af en OK tykkelse. (Find dem evt. på lossepladsen)
Disse plader skal sømmes sammen til en firkant hvor den sidste plade bliver brugt som "loft".
(Søm kan købes i Silvan fra 17 kroner og op efter. )
Nu skal rummet males hvidt, overalt indvendigt i "kassen".
(Dette kan gøres fra 100 kroner. og op efter.)
Dit lys vil jeg ikke anbefale at spare på heller. Anbefaler 4x 30 watts 2700k.
(Herunder vil jeg mene at det er forsvarligt at smide 4 lowryders ind i "kassen".
Overvej at der vil komme lugt-gener, (evt. hvis du bor i lejlighed) til her kan du købe et aktivt kulfilter
der vil tage det værste af lugten.
Nu skal du til at blande din jordblandning. Her vil jeg anbefale Pottemuld og Leca i forholdet:
Pottemuld 70% og Leca 30%.
Du kan plante dine planter i 40 cl. plastikkrus for ca. 30 kroner.
Jeg vil anbefale at klistre gaffa-tape rundt om krusene da plantens rødder på et tidspunkt vil kigge frem
og dermed måske beskadiget af lyset.
(Gaffa-tape ca. 25 kroner)
Få nu dine frø til at spire ved at lægge dem mellem 2 stykker våde servietter imellem to tallerkner.
Når frøene spire, putter du din jordblanding i plastik krusene og sår spiren.
(Husk at vende spiren nedad og frø-skallen opad, da det så er lettere for spiren at grave sig ned i jorden)
Begrav dine frø ca 2 cm. nede i jorden. (Lav et hul med fingeren)
Vand en gang for at sætte spiren igang.
Growing Marijuana Tips of the Month: (English)
Hemp can safe the planet/Hamp kan redde planeten!
Påstand: Hamp kan redde Verden!
Udfordring: Modbevis det!
Hvis der blev nedlagt forbud mod at anvende alle fossile brændsler og deres derivater (kul, olie, naturgas, syntetiske fibre (petrokemien at large)) samt skovrydning (til papir og landbrug (fx. brasilianske og indonesiske regnskove)) for at redde planeten, bevare ozonlaget og vende drivhuseffekten, så ville der kun være en enkelt kendt, vedvarende/fornyelig naturressource i stand til at;
levere alle de samme produkter og nødvendigheder såsom plastik, papir og tekstiler,
opfylde alle verdens transportmæssige-, private-, og industrielle energibehov,
samt at rense atmosfæren - alt sammen på samme tid: Cannabis sativa.
Nogle hamp arter bliver over 6 meter høje på en vækstsæson.
Én hektar med hamp producerer over en 20-årig periode ligeså meget papirmasse som 4,1 hektar træer. Desuden skal lignin nedbrydes for at lave papir.
Hamp indeholder kun 4% lignin, mens træer indeholder 18-30% lignin. Således giver hamp fire gange så meget papirmasse med 5-7 gange mindre forurening.
De fleste steder kan hamp høstes to gange om årligt, den har en kort vækstsæson og kan plantes efter afgrøder er blevet høstet.
Hamp kan erstatte alle typer af fossile brændstoffer.
Ved at anvende en proces, allerede benyttet af petroleumsindustrien kaldet "krakning" kan man omdanne hamp-biomasse til trækul og erstatte kul.
Trækul indeholder ingen svovl, så når det brændes udledes intet svovl fra processen.
Svovl er den primære årsag til syreregn.
Ved krakning af hamp-biomasse kan der også produceres en ikke-svovlindholdig brændstof til erstatning af fossile brændstoffer - methanol, samt de grundlæggende kemikalier i industrien såsom acetone, ethylacetat, tjære, beg og kreosot.
Hampefrø indeholder 30% (per volumen) olie.
Denne olie giver høj kvalitets dieselolie og høj præcision maskinolie der sågar kan anvendes i flymotorer.
Hamp er 77% cellulose, et grundlæggende kemikalie der kan anvendes i produktionen (bio)plastik.
Derudover kan cellulose og olie fra hamp bogstaveligt talt anvendes til tusindvis af andre produkter, lige fra maling dynamit.
Hampefrø er den anden mest komplette vegetabilske proteinkilde - sojabønner alene har en smule mere protein, men hampefrø er mange gange billigere, og dens protein potentiale kan udnyttes bedre end sojabønner af det menneskelige legeme.
Hampefrø dækker både behovet for essentielle fedtsyrer i menneskets kost - linolsyre og alfa-linolensyre - og indeholder et komplet og afbalanceret supplement af alle essentielle aminosyrer.
Anvendelsesmulighederne for hamp nærmest uendelige, dækkende alt fra vegetabilsk olie til madlavning, mel, salver, sæbe, shampoo, lotion, tøj, håndklæder, sengetøj, lærred, tæpper, rengøringsmidler, maling, papir, beton, isolering og brændstof ...
Kommende Coffee Shop i København juni 2012
Så åbner Danmarks kommende første coffee shop i København til juni 2012.
Juuhuuuu
Juuhuuuu
Chillo på Roskilde-festival igen i år.
Chillo laver igen i år en bod på Roskilde med massere af Øko og Hamp produkter.
Øko jordmix opskrift
|
Skader for hårdt vand dine planter?
For hårdt vand kan sagtens være med til at skade dine hampplanter.
Jeg anbefaler alle at købe en "vandkande" der renser vandet for kalk, klor og tungmetaller.
Jeg har selv købt en filtrerene kande til 199 kroner. og kan se STOR forandring allerede.
Køb din Kalk-fri, klor-fri og tungmetal-fri kande ved at klikke her.
Jeg anbefaler alle at købe en "vandkande" der renser vandet for kalk, klor og tungmetaller.
Jeg har selv købt en filtrerene kande til 199 kroner. og kan se STOR forandring allerede.
Køb din Kalk-fri, klor-fri og tungmetal-fri kande ved at klikke her.
lørdag den 19. maj 2012
Lysstofrør & Sparepære
Lysstofrør og sparepærer kan fås i utallige forskellige typer der er mere eller mindre velegnede til dyrkning af cannabis. Det du især skal kigge efter, er hvilket farvespektrum lys dit lysstofrør og/eller sparepære kan lave.
Til den vegetative fase skal der bruges lys der er primært blåt/hvidt, og til blomstring skal der bruges lys der er rødt/gult.
Til den vegetative fase skal der bruges lys der er primært blåt/hvidt, og til blomstring skal der bruges lys der er rødt/gult.
Farvetemperatur angives i Kelvin, og du kan gå ud fra disse ca. værdier :
5000 - 7000 Kelvin: Kraftigt blåt/hvidt lys.
4200 Kelvin: Køligt blåt/hvidt lys.
3700 Kelvin: Blødt blåt lys.
3200 Kelvin: Varmt blåt lys med mindre rød/gul.
2700 Kelvin: Rødt/gult lys med mindre blåt.
4200 Kelvin: Køligt blåt/hvidt lys.
3700 Kelvin: Blødt blåt lys.
3200 Kelvin: Varmt blåt lys med mindre rød/gul.
2700 Kelvin: Rødt/gult lys med mindre blåt.
Lysstofrør og sparepærer tilhører den samme familie. De er rør fyldt med gas, der lyser når der sendes strøm igennem. De har et hvidt, blødt "dagslysagtigt" lys, og er derfor i princippet ret velegnede til at dyrke planter. Lysstofrør og sparepærer kan ikke uden videre sluttes til den en almindelig stikkontakt. De kræver en ballast (ligesom HID lamperne) for at virke. Almindelige lysstofrør monteres som regel i et armatur der indeholder denne ballast, hvorimod sparepærer som regel har en indbygget ballast, og derfor er lettest at installere.Sparepærer kan bruges i fatninger til almindelige glødepærer (E15-E27), og kan således monteres på mange forskellige måder af enhver med bare ganske minimal viden om el og elinstallation.
Grunden til at mange vælger disse pærer frem for lysstofrør, er netop at de er lettere at installere, samt at de er mindre, og således lettere kan flyttes rundt efter behov. 4 lysstofrør i et armatur er faktisk tungere og mere uhandy end en HPS lampe.
Lysstofrør og sparepærer, er faktisk ganske glimrende som belysning til unge planter, kloner/stiklinger og moderplanter der bare skal holdes i live, så det er meget brugt at lave to gro-rum, et rum med HPS til større planter og blomstring, og et rum med lysstofrør/sparepærer til vegetativ vækst af mindre planter.
Sparepærer kan efterhånden købes i alle større supermarkeder og lignende, men det kan alligevel godt betale sig at se sig lidt for inden du køber de første og bedste. Der er meget stor forskel på priserne, og den samme pære kan meget let koste f. eks 100 kroner i Løvbjerg, og 25 kroner hos en stor forhandler som Harald Nyborg.
Sparepærerne kommer i mange forskellige størrelser (fra 8 watt og opefter). Lad være med at købe de svage modeller, - de producerer simpelthen ikke nok lys. Gå efter modeller med watt fra 25 og opefter, de producerer omkring 2000 lumen pr. pære, så med nogle stykker af dem, kan du opnå anstændige resultater hvis du ikke har for mange planter. De nyere 100 watt modeller fungere optimalt, og med to-tre stykker af dem kan du faktisk opnå nogle ret fornuftige resultater.
Det samme gælder for lysstofrør. Jo højere watt jo bedre, men selvfølgeligt også : jo højere strømforbrug og større elregning.
Lysstofrør i armatur, har som regel et eller andet reflekterende materiale indbygget, der hjælper med at sprede lyset bedre. Det har en sparepære jo ikke, så det er en god idé at købe en form for reflektor så du udnytter lyset bedst muligt. Det kan være en reflektor fra en almindelig bordlampe, men da sparepærer ikke bliver særligt varme, kan du også let selv lave en ud af f. eks pap og stanniol, eller som vist her, ud af en dåse fra en sodavand eller øl. Du kan beklæde det indre af en sådan reflektor med Mylar eller lignende for at få et endnu bedre resultat :
 |  |
 |  |
Lysstofrør og sparepærer skal hænges så tæt på planterne som overhovedet muligt før de virker ordentligt. De bliver ikke så varme, så det giver som regel ikke de store problemer, men vær opmærksom på, at du skal montere dem på en sådan måde at de kan flyttes tit, efterhånden som planterne vokser.
Til planter over en vis højde, er det tit en fordel at montere røret/pæren vertikalt, for på den måde at udnytte lyset bedre. Har du f. eks en stor moderplante, kan du stille 3-4 lysstofrør rundt om den. Det virker mange gange bedre end hvis du hænger dem over planten.
Hvorfor er en HID lampe alligevel bedre :
Det er der mange grunde til. Her er nogle af dem:
- Lyset trænger bedre igennem over en større afstand.
- De er i det hele taget bare kraftigere.
- De velegnede lysspektre er meget kraftigere.
- De virker på længere afstand, og kan således bruges til flere planter ad gangen.
For at få det bedste resultat ud af lysstofrør/sparepærer kan du :
- Bruge en god reflektor. En hjemmelavet, eller en fra en almindelig bordlampe.
- Købe lamper med højt antal watt
- Købe lamper med det rette spektrum (dvs. så højt antal Kelvin så muligt til vegetativ fase)
- Holde lamperne så tæt på planterne som muligt.
NB:
- Selvom du kan både dyrke og blomstre en cannabis plante under et lysstofrør eller nogle sparepærer, bliver resultatet ikke imponerende.
Jeg anbefaler at du kun bruger disse typer lys til stiklinger, moderplanter og måske de første par ugers vegetativ vækst.
Blomstring under en HID lampe giver langt det bedste resultat.
Dele af denne HOWTO samt billederne, er taget fra "The Compact Fluorescent FAQ" skrevet at Burramys Parvus på Overgrow.com . Jeg har fået tilladelse til at bringe den her i en dansk oversættelse.
Den originale HOWTO kan findes på adressen : http://www.overgrow.com/growfaq/1477
Den originale HOWTO kan findes på adressen : http://www.overgrow.com/growfaq/1477
Mini Guide: Hun & Han-planter
Som regel dukker de første tidlige blomster (Preflowers) op et stykke inde i den fjerde uge af den vegetative fase. De første blomster er meget små, og de kan være lettere at se ordentligt med en lup eller lignende.
Men tag det roligt, der sker ikke noget farligt så længe blomsterne er så små at de knap nok kan ses.
Som du vil kunne se på billederne herunder, er hunblomsterne små pæreformede kugler, hvorudaf der vokser et lille hvidt hår, som planten bruger til at fange pollen med.
Det er ikke sikkert at disse hår vokser frem med det samme, så lad være med at dræbe planten alt for hurtigt, for du kan måske forveksle en tidlig hunblomst uden hår med en hanblomst. Vent med at gøre noget drastisk til du er helt sikker.
Hunblomster:
Men tag det roligt, der sker ikke noget farligt så længe blomsterne er så små at de knap nok kan ses.
Som du vil kunne se på billederne herunder, er hunblomsterne små pæreformede kugler, hvorudaf der vokser et lille hvidt hår, som planten bruger til at fange pollen med.
Det er ikke sikkert at disse hår vokser frem med det samme, så lad være med at dræbe planten alt for hurtigt, for du kan måske forveksle en tidlig hunblomst uden hår med en hanblomst. Vent med at gøre noget drastisk til du er helt sikker.
Hunblomster:
Hanblomsten ligner mest en kugle, der senere viser sig at hænge på en lille stilk.
Hanblomsten åbnet sig (som en "rigtig" blomst) når den er klar til at sprede pollen.
Igen, - lad være med at gå i panik eller noget. Der kommer ingen pollen ud af hanblomsterne så længe de ikke har åbnet sig. Hvis du er i tvivl, så vent til du er sikker.
Hanblomster :
Lys & Strømforbrug
Inden du investerer i alt for omfattende udstyr og lamper, var det måske en god idé at gøre sig lidt overvejelser om hvor mange penge du vil bruge på projektet løbende. HID lamper bruger en del strøm, og dette skal du selvfølgeligt være opmærksom på.
Du betaler et beløb til dit lokale elværk, for hver eneste KW (1000 watt) du bruger, typisk i størrelsesordenen 1,25-1,50 lidt afhængig af hvor du bor i landet. Prisen er pr 1/7 2003 1,39 kr/Kwh her hvor jeg bor.
En 400 watt HPS koster således 0,556 kroner for hver time den er tændt (0,4 X 1,39), altså lidt over 10 kroner om dagen hvis den er tændt i 18 timer, og 6,67 kroner om dagen når den er tændt i 12 timer. Hvis du bruger f. eks sun/t agro eller lignende, er strømforbruget en smule højere, da disse pærer i virkeligheden forbruger omkring 430-450 watt.
En måneds vegetativ vækst under 400 Watt HPS (18 timer) koster således ca. 310 kroner, og en måneds blomstring under 400 Watt HPS (12 timer) ca. 207 kroner. Med sun/t og lignende, vil det blive endnu en smule dyrere.
To måneders vegetativ vækst + to måneders blomstring, løber altså op i ca. 1034 kroner.
Det er jo ikke helt billigt, så det er en god idé at udnytte den plads man dyrker på så godt som muligt.
F. eks er det dumt kun at blomstre 2 planter, hvis der nu kunne være plads til at blomstre 4. - Disse overvejelser er gode at gøre inden man går i gang, og det er tit en god idé at plante lidt flere planter end man lige tror man har plads til. En eller to mislykkes måske. Det er aldrig helt til at vide hvor mange hanner man får, og man kan jo altid smide en plante eller to ud hvis man nu ikke har plads nok. Eller stille dem i en vindueskarm eller noget lignende.
Strøm er dyrt, som du kan se, så det kan virkeligt betale sig at tænke sig om.
Kan planterne stå udenfor noget af tiden? - Så er der faktisk mange penge at spare, og så længe planterne er meget små, gror de faktisk fint under en mindre lampe eller lysstofrør.
I det store hele er det dog ikke så dyrt synes jeg, for selvom du måske bruge 1000 kroner på strøm på 4 måneder, og investerer yderligere 1000 kroner i udstyr til at starte op med, er de hurtigt tjent ind på det du dyrker.
Du kan let producere 3-400 gram tørret, førsteklasses kvalitets skunk på et areal på omkring en kvadratmeter for disse penge og med dette udstyr, så det er jo en uhyggeligt lav pris pr. gram hvis man tænker over det.
Du betaler et beløb til dit lokale elværk, for hver eneste KW (1000 watt) du bruger, typisk i størrelsesordenen 1,25-1,50 lidt afhængig af hvor du bor i landet. Prisen er pr 1/7 2003 1,39 kr/Kwh her hvor jeg bor.
En 400 watt HPS koster således 0,556 kroner for hver time den er tændt (0,4 X 1,39), altså lidt over 10 kroner om dagen hvis den er tændt i 18 timer, og 6,67 kroner om dagen når den er tændt i 12 timer. Hvis du bruger f. eks sun/t agro eller lignende, er strømforbruget en smule højere, da disse pærer i virkeligheden forbruger omkring 430-450 watt.
En måneds vegetativ vækst under 400 Watt HPS (18 timer) koster således ca. 310 kroner, og en måneds blomstring under 400 Watt HPS (12 timer) ca. 207 kroner. Med sun/t og lignende, vil det blive endnu en smule dyrere.
To måneders vegetativ vækst + to måneders blomstring, løber altså op i ca. 1034 kroner.
Det er jo ikke helt billigt, så det er en god idé at udnytte den plads man dyrker på så godt som muligt.
F. eks er det dumt kun at blomstre 2 planter, hvis der nu kunne være plads til at blomstre 4. - Disse overvejelser er gode at gøre inden man går i gang, og det er tit en god idé at plante lidt flere planter end man lige tror man har plads til. En eller to mislykkes måske. Det er aldrig helt til at vide hvor mange hanner man får, og man kan jo altid smide en plante eller to ud hvis man nu ikke har plads nok. Eller stille dem i en vindueskarm eller noget lignende.
Strøm er dyrt, som du kan se, så det kan virkeligt betale sig at tænke sig om.
Kan planterne stå udenfor noget af tiden? - Så er der faktisk mange penge at spare, og så længe planterne er meget små, gror de faktisk fint under en mindre lampe eller lysstofrør.
I det store hele er det dog ikke så dyrt synes jeg, for selvom du måske bruge 1000 kroner på strøm på 4 måneder, og investerer yderligere 1000 kroner i udstyr til at starte op med, er de hurtigt tjent ind på det du dyrker.
Du kan let producere 3-400 gram tørret, førsteklasses kvalitets skunk på et areal på omkring en kvadratmeter for disse penge og med dette udstyr, så det er jo en uhyggeligt lav pris pr. gram hvis man tænker over det.
Hvis du ikke selv kan overskue at regne dit strømforbrug ud, er der et smart værktøj på overgrow.com til atudregne prisen for dit strømforbrug . Priserne er godt nok angivet i cent og dollars, så du skal altså finde ud af Kilowatt prisen der hvor du bor, og konvertere den til cents. Aktuelle dagskurser kan findes her.
Ventilation & Udluftning
Hvis du har problemer med varme i dit grorum, kan det blive nødvendigt at installere noget ekstra ventilation og udsugning. Det vil det typisk være, hvis du benytter en HPS lampe på mere end 250 watt, og dit grorum er lukket hele dagen. F. eks hvis du dyrker i et skab hvor døren af den ene eller anden grund ikke kan stå åben ind i mellem.
Der er mange muligheder for at lave bedre ventilation, og med lidt fantasi kan man let finde en løsning der ikke behøves at være særligt dyr.
Det du skal finde ud af, er sådan set bare at få den varme luft ud, og noget kold luft ind.
Eftersom varm luft automatisk vil søge opad i et hvilket som helst rum, er det simpleste du kan gøre at montere en form for udsugning i toppen af dit groskab, og en eller anden form for indsugning i bunden.
Udsugningen bliver nødt til at være en form for ventilator/luftpumpe, indsugningen kan være en ventilator/pumpe, men kan også bare være et hul i skabet. Den mængde luft du suger ud, skal nok blive erstattet af køligere luft der suges ind af sig selv.
Hvis du sætter det hele op i et rum der er meget varmt, kan det være nødvendigt at montere nogle rør der kan hente kold luft lidt længere væk fra, og måske vil det også i nogle situationer være en god idé at lade den luft der suges ud blive ledt igennem et rør og blive blæst ud et andet sted? - Denne luft kan have en meget karakteristisk duft af cannabis, så alt efter hvor godt du vil skjule dit grorum må du overveje dette.
Hvis du ikke har overvældende temperatur problemer, er det ofte nok bare at købe en simpel ventilator (som man f. eks bruger i badeværelser og lignende), og montere den i toppen af dit skab.
En sådan kan skaffes ret billigt i de fleste byggemarkeder, og de har som regel også ekstra tilbehør i form af rør mv.
Herover : Simpel ventilator til omkring 200 kroner
Der findes mange modeller og størrelser af ventilatorer, og hvilken en du skal vælge, afhænger selvfølgeligt af hvor stort dit grorum er.
Spørg din forhandler, eller kig på de forskellige ventilatormodeller, og find en der passer.
På pakken står der hvor meget luft ventilatoren kan suge ud i minuttet, hvor meget du har brug for afhænger selvfølgeligt af hvor varmt der er.
Overgrows FAQ anbefaler at bruge en ventilator der kan skifte hele mængden af luft i dit grorum ud 2-3 gange pr. minut eller højere, men jeg har set flere eksempler på folk der klarer sig med mindre.
Hvis du kan skaffe en ventilator der kan skifte luften omkring en enkelt gang i minuttet vil det ofte være tilstrækkeligt.
Inden du går i gang med at købe ind, så mål dit grorum op, og regn lidt på det.
Hvis du virkeligt vil gøre noget ved udsugningen, kan du anskaffe dig et eller andet at lukke din lampe inde i. Det er jo lampen der genererer al varmen, og hvis denne lukkes inde i f. eks. et glasrør, hvorigennem luften suges ud, kan du virkeligt sænke temperaturen i dit grorum drastisk. Det indebærer endvidere den fordel, at du vil kunne placere din lampe meget tæt på planterne, og således udnytte den endnu bedre.
Flere forhandlere sælger den såkaldte "Cool-tube", der netop er et sådant rør.
Hos den tyske forhandler Hanfburg , kan du købe et komplet sæt med både cooltube, pærer, reflektor og ballast, og du kan også købe cooltube for sig selv.
Jeg har desværre aldrig selv haft råd til at købe et, men jeg har hørt meget godt om det.
Hvis du er lidt teknisk anlagt, kan du måske selv lave noget lignende, selve konstruktionen er ikke så indviklet, og du kan finde en detaljeret beskrivelse af hvordan du evt. kunne gøre her :
http://www.overgrow.com/edge/showthread.php?threadid=241946&perpage=15&pagenumber=1
Der er mange muligheder for at lave bedre ventilation, og med lidt fantasi kan man let finde en løsning der ikke behøves at være særligt dyr.
Det du skal finde ud af, er sådan set bare at få den varme luft ud, og noget kold luft ind.
Eftersom varm luft automatisk vil søge opad i et hvilket som helst rum, er det simpleste du kan gøre at montere en form for udsugning i toppen af dit groskab, og en eller anden form for indsugning i bunden.
Udsugningen bliver nødt til at være en form for ventilator/luftpumpe, indsugningen kan være en ventilator/pumpe, men kan også bare være et hul i skabet. Den mængde luft du suger ud, skal nok blive erstattet af køligere luft der suges ind af sig selv.
Hvis du sætter det hele op i et rum der er meget varmt, kan det være nødvendigt at montere nogle rør der kan hente kold luft lidt længere væk fra, og måske vil det også i nogle situationer være en god idé at lade den luft der suges ud blive ledt igennem et rør og blive blæst ud et andet sted? - Denne luft kan have en meget karakteristisk duft af cannabis, så alt efter hvor godt du vil skjule dit grorum må du overveje dette.
Hvis du ikke har overvældende temperatur problemer, er det ofte nok bare at købe en simpel ventilator (som man f. eks bruger i badeværelser og lignende), og montere den i toppen af dit skab.
En sådan kan skaffes ret billigt i de fleste byggemarkeder, og de har som regel også ekstra tilbehør i form af rør mv.
Herover : Simpel ventilator til omkring 200 kronerDer findes mange modeller og størrelser af ventilatorer, og hvilken en du skal vælge, afhænger selvfølgeligt af hvor stort dit grorum er.
Spørg din forhandler, eller kig på de forskellige ventilatormodeller, og find en der passer.
På pakken står der hvor meget luft ventilatoren kan suge ud i minuttet, hvor meget du har brug for afhænger selvfølgeligt af hvor varmt der er.
Overgrows FAQ anbefaler at bruge en ventilator der kan skifte hele mængden af luft i dit grorum ud 2-3 gange pr. minut eller højere, men jeg har set flere eksempler på folk der klarer sig med mindre.
Hvis du kan skaffe en ventilator der kan skifte luften omkring en enkelt gang i minuttet vil det ofte være tilstrækkeligt.
Inden du går i gang med at købe ind, så mål dit grorum op, og regn lidt på det.
Hvis du virkeligt vil gøre noget ved udsugningen, kan du anskaffe dig et eller andet at lukke din lampe inde i. Det er jo lampen der genererer al varmen, og hvis denne lukkes inde i f. eks. et glasrør, hvorigennem luften suges ud, kan du virkeligt sænke temperaturen i dit grorum drastisk. Det indebærer endvidere den fordel, at du vil kunne placere din lampe meget tæt på planterne, og således udnytte den endnu bedre.
Flere forhandlere sælger den såkaldte "Cool-tube", der netop er et sådant rør.
Hos den tyske forhandler Hanfburg , kan du købe et komplet sæt med både cooltube, pærer, reflektor og ballast, og du kan også købe cooltube for sig selv.
Jeg har desværre aldrig selv haft råd til at købe et, men jeg har hørt meget godt om det.
Hvis du er lidt teknisk anlagt, kan du måske selv lave noget lignende, selve konstruktionen er ikke så indviklet, og du kan finde en detaljeret beskrivelse af hvordan du evt. kunne gøre her :
http://www.overgrow.com/edge/showthread.php?threadid=241946&perpage=15&pagenumber=1
Hvis du dyrker i et skab i et nogenlunde velventileret rum, kan du dog komme meget langt med en helt simpel ventilator, så inden du investerer en større formue på udsugnings grej i en eller anden growshop (og det er altså lidt dyrt desværre), anbefaler jeg på det kraftigste at du besøger din lokale silvan/bauhaus eller hvad i nu har, og kigger på hvad de kan tilbyde. Du kan som regel købe rimeligt effektiv udsugning+rør+tilbehør for under 1000 kroner disse steder. I en growshop løber det ofte op i mange gange dette beløb.
Der er en del forhandlere på internettet der sælger en vvs og gør det selv grej, og de har også et rimeligt sortiment af ventilatorer og tilbehør. En af de bedre (og billigere) forretninger kan findes påhttp://www.lavprisvvs.dk/shop/
Kompost
Hvis du har din egen have, har du måske allerede en kompost bunke? - Ellers var det nok en god idé at lave en.
Kompost er godt for jorden, giver den en bedre struktur, og indeholder samtidigt alle de nødvendige næringstoffer, der frigives langsomt over en lang periode i den jord komposten blandes med.
Kompost kan i øvrigt bruges mange steder i haven. Mellem buske og stauder, i køkkenhaven, blandet med jord i krukker eller som et tyndt lag på græsplænen.
Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen.
Der lever en masse smådyr i komposten, og de er alle til stor gavn for jorden, og samtidig kan du også ændre hele din livsstil til rendyrket øko-bevidsthed, da du kan bruge en stor del af dit almindelige affald til at lave kompost af : Blomster, brødrester, frugt, grøntsager, kaffegrums med filter, kagerester, kartoffelskræller, kerner, kornprodukter, køkkenrulle, nøddeskaller, pap og papir (uden tryk), pasta, potteplanter, ris, strøelse fra mindre kæledyr, teblade med filter og æggeskaller)
Det meste affald fra haven kan ligeledes bruges : Hækafklip, visne stauder, ukrudt, blade og affald fra køkkenhaven kan laves til en god kompost.
Syge planter, ukrudtsfrø og levende rødder af rodukrudt bør ikke komme i komposten. Sygdomskim og ukrudt kan godt overleve i komposten og spredes dermed senere i haven. Kattegrus er også betænkeligt, da det kan indeholde parasitter, der ikke med sikkerhed dør i komposten.
Rodukrudt som f.eks. kvikgræs og havepest kan du lægge til tørre på græsplænen, inden det kommes i komposten. Ukrudt, der har dannet frø, kan lægges til tørre på græsplænen og sønderdeles sammen med græsset. Du kan også komme det i en sort plastpose og lade ukrudtet ”koge” i solen.
Byg en kompostbeholder
Har du en have, har du også plads til at lade haveaffaldet ligge i et hjørne. Vil du gerne have det til at se lidt mere ordentligt ud, kan du købe eller selv bygge en kompostbeholder til haveaffaldet.
Haveaffaldet bliver langsomt til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Hvis du vander affaldet en gang imellem og evt. tilsætter lidt gødning, kan du få omsætningen til at forløbe hurtigere
Du skal starte med et lag kviste og små grene i bunden og derefter lægge affaldet på efterhånden, som du har noget. Skal bunken være praktisk at håndtere, bør den ikke være mere end ca. en meter høj og to meter bred. Start eventuelt en ny bunke til næste år.
Kompost er godt for jorden, giver den en bedre struktur, og indeholder samtidigt alle de nødvendige næringstoffer, der frigives langsomt over en lang periode i den jord komposten blandes med.
Kompost kan i øvrigt bruges mange steder i haven. Mellem buske og stauder, i køkkenhaven, blandet med jord i krukker eller som et tyndt lag på græsplænen.
Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen.
Der lever en masse smådyr i komposten, og de er alle til stor gavn for jorden, og samtidig kan du også ændre hele din livsstil til rendyrket øko-bevidsthed, da du kan bruge en stor del af dit almindelige affald til at lave kompost af : Blomster, brødrester, frugt, grøntsager, kaffegrums med filter, kagerester, kartoffelskræller, kerner, kornprodukter, køkkenrulle, nøddeskaller, pap og papir (uden tryk), pasta, potteplanter, ris, strøelse fra mindre kæledyr, teblade med filter og æggeskaller)
Det meste affald fra haven kan ligeledes bruges : Hækafklip, visne stauder, ukrudt, blade og affald fra køkkenhaven kan laves til en god kompost.
Syge planter, ukrudtsfrø og levende rødder af rodukrudt bør ikke komme i komposten. Sygdomskim og ukrudt kan godt overleve i komposten og spredes dermed senere i haven. Kattegrus er også betænkeligt, da det kan indeholde parasitter, der ikke med sikkerhed dør i komposten.
Rodukrudt som f.eks. kvikgræs og havepest kan du lægge til tørre på græsplænen, inden det kommes i komposten. Ukrudt, der har dannet frø, kan lægges til tørre på græsplænen og sønderdeles sammen med græsset. Du kan også komme det i en sort plastpose og lade ukrudtet ”koge” i solen.
Byg en kompostbeholder
Har du en have, har du også plads til at lade haveaffaldet ligge i et hjørne. Vil du gerne have det til at se lidt mere ordentligt ud, kan du købe eller selv bygge en kompostbeholder til haveaffaldet.
Haveaffaldet bliver langsomt til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Hvis du vander affaldet en gang imellem og evt. tilsætter lidt gødning, kan du få omsætningen til at forløbe hurtigere
Du skal starte med et lag kviste og små grene i bunden og derefter lægge affaldet på efterhånden, som du har noget. Skal bunken være praktisk at håndtere, bør den ikke være mere end ca. en meter høj og to meter bred. Start eventuelt en ny bunke til næste år.
| Hvis du har lidt håndelag, kan du let selv bygge en kompostbeholder af træ med 2 eller 3 rum, der hver er ca. 1 kubikmeter. Så er der et rum, der kan bruges til at samle affald i, et til komposteringen og evt. et til den færdige kompost. Til formålet bør du vælge lærk, tuja eller eg, der har en god holdbarhed uden at være imprægneret. |   Byg selv en beholder til haveaffaldet. Rummene skal være ca. 1x1x1 meter. Brændestykker eller mursten på højkant i bunden af beholderen sikrer luft til komposten. |
Det er vigtigt, at beholderens sider er nogenlunde tætte, derfor skal brædderne næsten støde op til hinanden.
De tætte sider sikrer en bedre omsætning af affaldet. I de mere åbne beholdere kan det være svært at holde affaldet fugtigt, og derfor går omsætningen langsommere.
Haveaffaldet bliver stille og roligt omsat til kompost, men ved at skabe ekstra gode betingelser for mikroorganismerne, kan du sætte yderligere skub i omsætningen:
Rigtig fugtighed
Affaldet i kompostbunken eller beholderen må hverken være for vådt eller for tørt. Især om sommeren skal du være opmærksom på, om komposten trænger til at blive vandet. Er komposten for tør, går omsætningen meget langsomt. Du kan også holde komposten fugtig ved at blande med friskt, grønt affald fra køkkenhaven, hækafklip og små mængder friskt græs. I regnfulde perioder kan du med fordel dække komposten til, så den ikke bliver for våd.
Findel affaldet
Uanset hvilken metode, du vælger til at kompostere haveaffaldet, går det hurtigst, hvis du findeler affaldet inden komposteringen. Til det formål er en god beskæresaks og en lille økse med en huggeblok rar at have. Klip eller hak kviste og grene i små stykker. Har du i en periode meget haveaffald, kan det være en god idé at leje en kompostkværn, eventuelt sammen med naboerne. En sådan kværn er meget effektiv og kan på kort tid forvandle store mængder haveaffald til træflis.
Når du findeler affaldet, bliver det nemmere for smådyr og mikroorganismer at komme til at omdanne affaldet til kompost.
Omstikning
Det er en god idé at blande affaldet godt sammen. For meget affald af én slags kan klaske sammen i tætte lag, der hindrer luftens adgang. Vil du blande affaldet rigtigt godt, kan du en gang imellem stikke bunken om. Det gør du ved at grave al indholdet ud af beholderen, blande det og lægge det tilbage igen. Har du bygget en beholder med flere rum, skal du bare flytte affaldet fra det ene rum til det andet. Komposterer du i bunke, kan du flytte affaldet over i en ny bunke ved siden af den gamle.
Har du en kompostbeholder med to rum, er det let at stikke komposten om. Flyt indholdet fra det ene rum over i det andet og bland godt.
Kompostering med orme
Kompostorme er en art regnorm, der kan omsætte store mængder grønt affald på kort tid. De trives bedst ved en temperatur på 15-25 grader og har det derfor fint i en kompostbunke. Ormene kan ikke klare sig i almindelig havejord og dør også, hvis det fryser eller bliver meget varmt i komposten. Ud over at omsætte affaldet sørger de for at skabe luft i komposten med deres gange, så mikroorganismerne får den nødvendige ilt.
Du kan købe kompostorme i større byggemarkeder/havecentre, eller bestille dem hos http://www.solsikken.dk.
Varme i komposten - kvikkompostering
Kvikkompostering er en metode, hvor en større mængde grønt affald omsættes hurtigt. Start med et luftigt lag kviste i bunden. Ovenpå lægges lagvis findelte planterester, dernæst gødning (dyre- eller kunstgødning) eller omsat kompost og til sidst et tyndt lag jord. De næste lag opbygges på samme måde. Hvert lag vandes.
Til sidst dækkes bunken med et stykke plast eller presenning. Har bunken den rette fugtighed, vil temperaturen stige til ca. 60 grader i løbet af få dage.
Stiklinger/Kloner
Når du har prøvet at dyrke et par gange, anbefaler jeg helt klart at du prøver at tage stiklinger af din/dine bedste hunplanter. Du sparer alt besværet med at vente på at frøene spirer, og stiklinger fra en god hun plante, bliver altid 100% magen til moderen. Du kan udnytte din plads bedre, for du spiller ikke tid på at gro hanplanter. Eventuelt kan du dyrke en decideret moderplante , dvs. en plante du holder under konstant (18-24 timers) lys, og kun bruger til at tage stiklinger fra. - Så kan du virkeligt gå i gang med at masseproducere :-)
En stikling/klon er simpelt hen bare et skud der klippes af og plantes i et nyt medium. Du kan bruge et hvilket som helst skud, men normalt bruges nogle af de underste skud på planten, da disse alligevel ikke vil udvikle så store topskud/blomsterstande under blomstringen (på grund af lysmangel). Et godt skud skal have mindst to sæt blade. Det underste sæt afklippes helt inde ved grenen, og det afklippede led (den såkaldte node) dyppes i rodhormon og plantes i for eksempel jiffy-7 potter, jord eller et andet fugtigt vækst medium. PH værdien skal være så tæt på neutral (7) som overhovedet muligt.
Personligt bruger jeg en blanding af 50% perlite og 50% vermiculite + vand, da det ser ud til at være rigtigt let for rødderne at udvikle sig hurtigt i.
Blandingen skal være fugtig, men ikke drivende våd.
Jeg plejer at putte blandingen i små firkantede spagnum potter. De har den fordel at rødderne kan vokse igennem dem, så det er meget let at plante dem over i en større potte til sin tid.
Du kan selvfølgeligt også bare bruge almindelige urtepotter, plastic-bægre, eller hvad du nu kan finde på.
Jorden skal ikke proppes alt for hårdt i, men skal være let og luftig, så rødderne får bedst mulige chancer for at udvikle sig:
Du kan bruge alle skud fra en god hunplante, men du skal finde nogen der har mindst to sæt blade hvis du vil opnå det bedste/sikreste resultat. Unge, friske skud slår hurtigere rødder end gamle træagtige skud.
Et skud som herunder er perfekt:
En stikling/klon er simpelt hen bare et skud der klippes af og plantes i et nyt medium. Du kan bruge et hvilket som helst skud, men normalt bruges nogle af de underste skud på planten, da disse alligevel ikke vil udvikle så store topskud/blomsterstande under blomstringen (på grund af lysmangel). Et godt skud skal have mindst to sæt blade. Det underste sæt afklippes helt inde ved grenen, og det afklippede led (den såkaldte node) dyppes i rodhormon og plantes i for eksempel jiffy-7 potter, jord eller et andet fugtigt vækst medium. PH værdien skal være så tæt på neutral (7) som overhovedet muligt.
Personligt bruger jeg en blanding af 50% perlite og 50% vermiculite + vand, da det ser ud til at være rigtigt let for rødderne at udvikle sig hurtigt i.
Blandingen skal være fugtig, men ikke drivende våd.
Jeg plejer at putte blandingen i små firkantede spagnum potter. De har den fordel at rødderne kan vokse igennem dem, så det er meget let at plante dem over i en større potte til sin tid.
Du kan selvfølgeligt også bare bruge almindelige urtepotter, plastic-bægre, eller hvad du nu kan finde på.
Jorden skal ikke proppes alt for hårdt i, men skal være let og luftig, så rødderne får bedst mulige chancer for at udvikle sig:
Du kan bruge alle skud fra en god hunplante, men du skal finde nogen der har mindst to sæt blade hvis du vil opnå det bedste/sikreste resultat. Unge, friske skud slår hurtigere rødder end gamle træagtige skud.
Et skud som herunder er perfekt:
De gule linjer viser hvor du skal skære skuddet til, så det kommer til at se ud som herunder:
Skuddet dyppes så i rodhormon, og placeres herefter i jordblandingen:
For at være sikker på at stiklingerne klarer sig, placeres de ofte i et minidrivhus for at give dem et lunt, fugtigt miljø. Hvis du ikke har et minidrivhus, kan du bruge en spand med noget gennemsigtig plastic over, eller finde på noget lignende. Bare du kan give dem et miljø med så høj luftfugtighed som muligt.
I det hele taget er det vigtigt at du sørger for at stiklingerne ikke tørrer ud - det er langt den hyppigste årsag til at stiklinger dør. Jeg plejer at kigge til dem et par gange om dagen, og sprøjte lidt vand på dem + rund inde i drivhuset. Så længe de ingen rødder har, er det optimalt at gøre dette 2-3 gange om dagen i de første 1-2 uger. Herefter skulle de gerne have rødder, og du kan behandle dem som almindelige planter dyrket fra frø.
Indtil stiklingerne har rødder, behøver de ikke ret meget lys. Indirekte sollys eller et 15 watt lysstofrør/sparepære er rigeligt.
- Faktisk tørrer planterne bare lettere ud hvis du giver dem for meget lys, så vær yderst forsigtig med det.
Du kan også blot placere stiklingerne i vand ligesom du måske har prøvet med andre almindelige stueplanter. Mange af dem skal nok klare sig alligevel. Drivhuset og rodhormonet er blot ekstra sikkerhedsforanstaltninger, og med disse kan du være næsten 100% sikker på at alle dine stiklinger overlever.
Skuddet dyppes så i rodhormon, og placeres herefter i jordblandingen:
For at være sikker på at stiklingerne klarer sig, placeres de ofte i et minidrivhus for at give dem et lunt, fugtigt miljø. Hvis du ikke har et minidrivhus, kan du bruge en spand med noget gennemsigtig plastic over, eller finde på noget lignende. Bare du kan give dem et miljø med så høj luftfugtighed som muligt.
I det hele taget er det vigtigt at du sørger for at stiklingerne ikke tørrer ud - det er langt den hyppigste årsag til at stiklinger dør. Jeg plejer at kigge til dem et par gange om dagen, og sprøjte lidt vand på dem + rund inde i drivhuset. Så længe de ingen rødder har, er det optimalt at gøre dette 2-3 gange om dagen i de første 1-2 uger. Herefter skulle de gerne have rødder, og du kan behandle dem som almindelige planter dyrket fra frø.
Indtil stiklingerne har rødder, behøver de ikke ret meget lys. Indirekte sollys eller et 15 watt lysstofrør/sparepære er rigeligt.
- Faktisk tørrer planterne bare lettere ud hvis du giver dem for meget lys, så vær yderst forsigtig med det.
Du kan også blot placere stiklingerne i vand ligesom du måske har prøvet med andre almindelige stueplanter. Mange af dem skal nok klare sig alligevel. Drivhuset og rodhormonet er blot ekstra sikkerhedsforanstaltninger, og med disse kan du være næsten 100% sikker på at alle dine stiklinger overlever.
Topping/Beskæring
Topping/FIM
Det er meget udbredt at "toppe" planterne, hvilket simpelthen vil sige at skære toppen af planten af. Formålet er at tvinge planten til at udvikle flere af de nedre skud/blomster, i stedet for at vokse sig alt for høj med et dominerende topskud.
Hvis du ikke har så meget plads, anbefaler jeg ikke at toppe planterne, da de bliver noget mere buskede, og kommer til at fylde en del mere i bredden.
Typisk vil et enkelt topskud, groet på en utoppet plante, blive noget større/kraftigere end de mange topskud på en toppet plante.
Hvis du derfor er ude efter de absolut størst mulige og mest imponerende topskud, bør du ikke toppe planterne.
Ellers synes jeg det er en god idé, da den endelige mængde udbytte/høst bliver betydeligt større.
Hvis du ikke har så meget plads, anbefaler jeg ikke at toppe planterne, da de bliver noget mere buskede, og kommer til at fylde en del mere i bredden.
Typisk vil et enkelt topskud, groet på en utoppet plante, blive noget større/kraftigere end de mange topskud på en toppet plante.
Hvis du derfor er ude efter de absolut størst mulige og mest imponerende topskud, bør du ikke toppe planterne.
Ellers synes jeg det er en god idé, da den endelige mængde udbytte/høst bliver betydeligt større.
Jeg topper som regel mine planter når de har udviklet 3-5 sæt blade. Du kan gøre det hvornår du vil. Det afhænger jo af hvor meget plads du har til dine planter, og hvor store du har lyst til de skal blive. Du kan gøre det overalt på planten, og de skud du klipper af, kan (hvis de er store nok) bruges som stiklinger/kloner. Bare giv dem lidt rodhormon og plant dem som en almindelig stikling.
Herover ser du hvordan, og resultatet efter 2 dage herunder:
Den såkaldte "FIM"-teknik, er sådan set bare en videreudvikling af toppingen, eller måske i virkeligheden noget en eller anden har opdaget ved en fejltagelse?
I stedet for at klippe hele topskuddet væk, kan du nøjes med at fjerne ca. 80 procent af det.
Dette vil give samme virkning som i ovenstående eksempel, men yderligere vil det originale skud begynde at gro igen efter nogle dage. Hvis du er heldig, kan der gro yderligere 2-4 skud frem fra toppen af planten. Jeg bruger det ikke selv så meget, da min erfaring er at det nogle gange går galt, eller giver planten et så stort chok at den ikke gror ordentligt de næste 7-10 dage. Det er lidt afhængig af hvor heldig du er. Nogle gange giver det mange ekstra topskud, andre gange ikke. Derfor foretrækker jeg som regel den almindelige topping, da resultatet er noget mere forudsigeligt... Men prøv det selv nogle gange, hvis du har lyst og se hvad du synes.
Ideen er at du skal gøre følgende (A= almindelig topping, B= FIM ) :
Herunder kan du se hvorledes "FIM"-plantens skud har udviklet sig efter 7 dage :
Og her selve toppen af planten, set lidt tættere på :
- Det er måske lidt svært at se på billedet, men jeg tæller 4 potentielle topskud når jeg kigger nærmere efter.
Alt i alt en rimeligt vellykket "FIM", eftersom de underste skud også har vokset pænt hurtigt, og sådan set allerede begyndte at vokse igen efter 3-4 dage. Nogle gange kan chokket gøre at planten tager op til 10 dage før den vokser ordentligt igen.
Hvis du har lyst til at læse flere myter og facts om "FIM", er følgende tråd på Overgrow god:http://www.overgrow.com/edge/showthread.php?threadid=265454
Beskæring
Det er en evigt tilbagevendende debat, om man nu skal beskære sine planter eller ej.
Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt, men i nogle situationer kan det være meget godt.
Hvordan du end vælger at beskære, anbefaler jeg at gøre det omtrent samtidig med at planten sættes til at blomstre, samt at gøre det så lidt og så skånsomt som muligt, da det er min erfaring at det giver det bedste resultat.
Det er en meget udbredt opfattelse, at planterne under blomstring har brug for lys direkte til skuddene. Søger du f. eks i overgrows FAQ, vil du se at nogen anbefaler at afklippe de store bæreblade i en situation som herunder (billede derfra):
Dette kan måske være meget godt i nogle situationer, men i andre er det en dårlig idé.
Planten bruger bladene til at opfange solen/lyset, og det er bladene planten producerer de stoffer den har brug for til at gro. At fjerne et blad som på billedet herover tjener efter min mening ikke noget formål, eftersom det alligevel bare dækker over et lille ynkeligt skud, der ikke vil kunne udvikle sig til noget særligt medmindre man herefter lader planten vokse vegetativt i en måned eller to (og så vil man nok opdage at nye blade dækker over nye små skud, og hvad så?).
I bogen "Marijuana Botany", siger Robert Clarke følgende :
"The large fan leaves have a definite function in the growth and development of cannabis. Large leaves serve as photosynthetic factories for the production of sugars and other necessary growth substances. They do create shade, but at the same time thay are collecting valuable solar energy and producing foods that will be used during the floral development of the plant. Premature removal of the fan leaves may cause stunting because the potential for photosynthesis is reduced"
Efter min mening må det derfor altid afhænge af en individuel vurdering af den enkelte plante, samt af hvor mange skud du ønsker at have på den enkelte plante.
En ting det efter min mening er god at være opmærksom på, er om meget store blade på éen plante, skygger for lyset til en anden plante. - I den situation ville jeg vælge at beskære en smule, for at sikre at planterne får omtrent samme mængde lys.
Et sted det typisk kunne være fornuftigt at beskære, er i bunden af planten.
Skud der vokser frem her har ikke de store chancer for at udvikle sig så godt, - de får sjældent lys nok helt dernede, så man kan vælge at fjerne dem helt, så planten ikke skal spilde kræfter på dem, og i stedet bruger al sin energi på at udvikle de øverste skud. Dette vil ikke nødvendigvis give et større gennemsnitligt udbytte, men vil til gengæld give et udbytte af højere kvalitet (flere store, gode skud og færre små)
- Disse nedre skud, er i øvrigt glimrende at bruge som stiklinger/kloner :
En mere radikal fremgangsmåde er at skære al nedre vækst væk. Alle små skud og blade der ikke har optimal placering i forhold til lyset.
Dette vil som regel medføre at de store skud der bliver tilbage på planten udvikler sig større og mere imponerende.
Afhængig af hvor meget du har toppet/fimmet planten, vil du typisk få fra 6-8 store, gode skud i stedet for 12-16 mindre.
Dette ville det som regel være fornuftigt at gøre i to omgange. Først beskæres det allernederste af planten (de helt små skud der umuligt kan udvikle sig), herefter startes blomstringen, og efter ca. to uger beskæres planten igen.
Dette vil som regel medføre at de store skud der bliver tilbage på planten udvikler sig større og mere imponerende.
Afhængig af hvor meget du har toppet/fimmet planten, vil du typisk få fra 6-8 store, gode skud i stedet for 12-16 mindre.
Dette ville det som regel være fornuftigt at gøre i to omgange. Først beskæres det allernederste af planten (de helt små skud der umuligt kan udvikle sig), herefter startes blomstringen, og efter ca. to uger beskæres planten igen.
En voldsom beskæring som denne, er det dog kun fornuftigt at udføre hvis du enten gør det får at få planten til at fylde mindre, eller hvis du udelukkende er interesseret i at dyrke perfekte, store velformede topskud. Det stresser planten at få klippet så mange blade af, og det gennemsnitlige udbytte bliver noget mindre end hvis du ikke gør det.
I det hele taget er der mange ulemper ved at beskære sine planter for kraftigt, og jeg vil endnu engang - som afslutning på denne guide - citere Robert Clarkes "marijuana botany" :
"Leafing is one of the most misunderstood techniques
of drug Cannabis cultivation. In the mind of the cultivator,
several reasons exist for removing leaves. Many feel that
large shade leaves draw energy from the flowering plant,
and therefore the flowering clusters will be smaller. It is
felt that by removing the leaves, surplus energy will be
available, and large floral clusters will be formed. Also,
some feel that inhibitors of flowering, synthesized in the
leaves during the long noninductive days of summer, may
be stored in the older leaves that were formed during the
noninductive photoperiod. Possibly, if these inhibitor-laden
leaves are removed, the plant will proceed to flower, and
maturation will be accelerated. Large leaves shade the inner
portions of the plant, and small atrophied floral clusters
may begin to develop if they receive more light.
I det hele taget er der mange ulemper ved at beskære sine planter for kraftigt, og jeg vil endnu engang - som afslutning på denne guide - citere Robert Clarkes "marijuana botany" :
"Leafing is one of the most misunderstood techniques
of drug Cannabis cultivation. In the mind of the cultivator,
several reasons exist for removing leaves. Many feel that
large shade leaves draw energy from the flowering plant,
and therefore the flowering clusters will be smaller. It is
felt that by removing the leaves, surplus energy will be
available, and large floral clusters will be formed. Also,
some feel that inhibitors of flowering, synthesized in the
leaves during the long noninductive days of summer, may
be stored in the older leaves that were formed during the
noninductive photoperiod. Possibly, if these inhibitor-laden
leaves are removed, the plant will proceed to flower, and
maturation will be accelerated. Large leaves shade the inner
portions of the plant, and small atrophied floral clusters
may begin to develop if they receive more light.
In actuality, few if any of the theories behind leafing
give any indication of validity. Indeed, leafing possibly
serves to defeat its original purpose. Large leaves have a
definite function in the growth and development of Can-
nabis.
Large leaves serve as photosynthetic factories for the
production of sugars and other necessary growth sub-
stances. They also create shade, but at the same time they
are collecting valuable solar energy and producing foods
that will be used during the floral development of the
plant. Premature removal of leaves may cause stunting,
because the potential for photosynthesis is reduced. As
these leaves age and lose their ability to carry on photo-
synthesis they turn chloro tie (yellow) and fall to the
ground. During chlorosis the plant breaks down substances,
such as chlorophylls, and translocates the molecular com-
ponents to a new growing part of the plant, such as the
flowers. Most Cannabis plants begin to lose their larger
leaves when they enter the flowering stage, and this trend
continues until senescence. It is more efficient for the plant
to reuse the energy and various molecular components of
existing chlorophyll than to synthesize new chlorophyll at
the time of flowering. During flowering this energy is
needed to form floral clusters and ripen seeds."
give any indication of validity. Indeed, leafing possibly
serves to defeat its original purpose. Large leaves have a
definite function in the growth and development of Can-
nabis.
Large leaves serve as photosynthetic factories for the
production of sugars and other necessary growth sub-
stances. They also create shade, but at the same time they
are collecting valuable solar energy and producing foods
that will be used during the floral development of the
plant. Premature removal of leaves may cause stunting,
because the potential for photosynthesis is reduced. As
these leaves age and lose their ability to carry on photo-
synthesis they turn chloro tie (yellow) and fall to the
ground. During chlorosis the plant breaks down substances,
such as chlorophylls, and translocates the molecular com-
ponents to a new growing part of the plant, such as the
flowers. Most Cannabis plants begin to lose their larger
leaves when they enter the flowering stage, and this trend
continues until senescence. It is more efficient for the plant
to reuse the energy and various molecular components of
existing chlorophyll than to synthesize new chlorophyll at
the time of flowering. During flowering this energy is
needed to form floral clusters and ripen seeds."
Abonner på:
Opslag (Atom)